Prædiken, Befrielsesgudstjeneste tirsdag d. 5. maj. kl. 19.00, Herslev Kirke

Kristus, lad din ædle fred
Hos os bo i evighed!
Trøst hver den, som sorgfuld er
fjernt herfra og ganske nær!
Amen.

Johannesevangeliet kap. 15. v.12-13:

Dette er mit bud, at I skal elske hinanden, ligesom jeg har elsket jer. Større kærlighed har ingen end den at sætte sit liv til for sine venner. Amen.


I går aftes for 70 år siden lød den besked i radioen, som den danske befolkning havde ventet på med længsel: I dette øjeblik meddeles det, at Montgomery har oplyst, at de tyske tropper i Holland, Nordvesttyskland og i Danmark har overgivet sig.

Det var forår og Danmark frit. 5 lange år under tysk besættelse var forbi og det store oprydningsarbejde kunne begynde.
Familier kunne blive samlet igen, de danske jøder, der var flygtet til Sverige kunne vende hjem og man kunne begynde at genopbygge en hverdag.

Men det var med ar på sjælen. Mange havde mistet familiemedlemmer, venner og bekendte. Danske søfolk var omkommet på allierede skibe, og andre var døde som følge af tysk terror. Danske jøder og minoriteter var blevet dræbt i koncentrationslejre i Tyskland og Polen. Og endelig var en stor gruppe modstandsfolk blevet dræbt i deres indsats mod tyskerne.
Freden har en pris.

Modstandsfolkene betalte med deres liv for den fred, de så indædt kæmpede for. Det var deres fortjeneste alene, at Danmark, trods alt, blev regnet for allieret.
Og det giver god mening at citere Churchills ord i den forbindelse: ”Aldrig har så mange haft så få at takke for så meget.” – For de var få. Der var flere danskere, der gik over på den anden side og kæmpede for tyskerne end der var danske modstandsfolk.

Der har i den sidste uges tid været stort fokus i medierne på, at den danske ungdom ikke kender til krigens forløb; 9. april, 5. maj – de ved ikke, hvad der skete hvornår…
Og det til trods for, at en ganske stor del af undervisningen i folkeskolen og gymnasiet netop handler om 2. Verdenskrig.

Måske den manglende interesse fra de unges side kan få nogle til at spørge, om det da også overhovedet er relevant at lære om en krig, som fandt sted for – trods alt – så længe siden, at ikke engang de unges forældre levede til at kunne fortælle om det.
Her 70 år senere skrives der stadig bøger om krigen; Der undervises som sagt om krigen i skolerne; Vi havde for nyligt en sogneaften med en dansk-tysker, der kunne fortælle om sin barndom i Hitlerjugend; Der fproduceres stadig film om krigen – bl.a. ”Hvidstensgruppen”, der blev vist i forgårs.
Er det virkelig nødvendigt, at vi skal blive ved med at lære børn og minde os selv og hinanden om, hvad der skete dengang? Det er jo trodsalt næsten en menneskealder siden…

Men ja, det er der grund til! For det kan ske igen. Ikke på samme måde. Historien gentager sig ikke. Men på en anden måde; Ondskaben skifter ham hver eneste dag. Og vi er nødt til at være bevidste om, hvad vi mennesker er i stand til, hvis vi lader os forblænde, overtale eller lokke i den forkerte retning. Kun ved at huske, hvilke forfærdelige begivenheder, der har fundet sted, kan vi være med til at forhindre, at noget lignende vil ske en anden gang.

Danmark blev frit. Det må vi selvfølgelig heller ikke glemme. Fred er altså mulig. Varig fred findes.

Fred betyder så mange ting. Fred betyder ikke kun, at der ikke er krig. For så var der også fred i Maos Kina og i Stalins Sovjetunionen og mange andre diktaturstater. Nazisterne brugte også ordet fred for at retfærdiggøre deres handlinger.

Præsten og modstandsmanden Harald Sandbæk talte engang om forskellige former for fred: ”Fred kan opnås på baggrund af åndelig og fysisk knægtelse, diktatur og tyranni”, sagde han ”Men så er det ikke evangeliets fred; så er det Satans fred”.

Halfdan Rasmussen har skrevet et digt. Digtet hedder: ”Kom fred og fyld den hele dag…”
Og sidste vers lyder:
”Kom, fred, og fyld de tomme kar
med mer’ end kval og hunger.
Lad fred og frihed danne par
og få en masse unger.
Lær dem at slås for fredens sag
når verden er urolig.
Gør hver dag til en fredens dag
hvert land til fredens bolig.”

Og han har ret: hvis ikke freden danner par med friheden er den kun en karikatur. Og vi skal ikke tro, at frihed kun handler om at være fri for noget. I de sidste par år har vi mange gange diskuteret friheden – som regel har det været ytringsfriheden. Som overordnet tema ligger det store spørgsmål om, hvad vi overhovedet forstår ved frihed?

Frihed handler ikke kun om at være fri fra noget, men også om at være fri til noget.
At leve i et frit land betyder at have frihed til at tænke og tro, hvad vi vil; At have frihed til at tale og sige, hvad vi vil; Og at have frihed til at handle og vælge.
Friheden består også i at være fri til at kæmpe for fredens sag.

For freden koster altid noget; Nogen må betale prisen. For fred er ikke det samme som hygge, ro, magelighed og frit valg på alle hylder.
Friheden er netop muligheden for at kæmpe for alt, hvad vi har kært.
Og kamp må der til, skal livet gro…thi evig stilstand er død, som det lyder i ”Den brogede verden”.

Og vor Herre giver ham ret. Vi kan jo spørge ham, da han hang på korset langfredag, om ikke freden koster noget. Og sådan er korset det allerstærkeste symbol på, at freden koster noget. Nogen må betale prisen. Også for Guds fred, som overgår al forstand.

Kristi død på korset fortæller os, at livet sejrer over døden – at lyset vinder over mørket. Det var det, der skete d. 5. maj 1945 – lyset sejrede over mørket. I de 5 år fra 1940-45 havde der ellers lydt en påstand udover Europa. Den lød i Hitlers og Göbbels skrig, skrål og pral. Deres påstand var: ”Os kan ingen standse. Vi har riget og magten og æren i al evighed”. Og ingen skulle stille sig i vejen. Deres påstand, deres ideologi lagde et mørke over Europa, som var svær at se igennem. Det var svært at tro på, at lyset igen skulle skinne.

Primo Levi, en italiensk jøde, der sad fanget i Auschwitz fra 1944-45 og senere har skrevet sine erindringer ned, skriver et sted: ”Før eller senere i livet opdager alle, at den rene lykke ikke eksisterer, men kun få standser for at tænke det modsatte: at det gør den rene ulykke heller ikke.”

Heldigvis. Lyset brød igennem mørket, fordi det besatte, undertrykkede Europa ikke troede på Hitler og Göbbels – deres magt viste sig at være stor, men deres sprog var fremmed. Deres budskab gik aldrig ind i folks hjerter. For den fred, de stillede i udsigt, havde ingen frihed i sig.

Og det er det underlige ved magten, at uanset, hvor mægtig den er, så kan den aldrig tvinge vores hjerter. Den kan aldrig få folk frivilligt med sig. Når en magt vil Satans fred, så kan den aldrig komme til at vare evigt. Ethvert onde har sin tid.
Korset, kærlighedens og frihedens magter, vil altid sejre.

Det er dét Jesus mener, da han siger til Pilatus: ”Du har aldeles ingen magt over mig.”
Fra evangeliet udgår der dom over alle onde magter – også den ondskab, vi selv udøver. Der udgår dom over alle gale tyranner og diktatorer – både de store og de mindre hustyranner: De kendes altid. De kan ikke bedrage os. De skal aldrig vinde en vedvarende sejr.

De kan true friheden. Men når de selv er borte, er friheden og freden tilbage. Den fred, der kommer fra korset og sætter os fri til at handle og vælge.
Den frihed og fred kan de ikke endeligt tage ud af verden. For den betalte Kristus en gang for alle, påskemorgen, da livet, lyset og kærligheden sejrede over død, mørke og ligegyldighed:

Og på en forårsaften
blev lys i vindu sat,
for Herre, du gør morgen
når mennesket gør nat.
Vi kom af sælsom nåde
ind under Herrens smil.
Den femte maj besejred
den niende april.
Amen.

Lov og tak og evig ære være dig vor Gud,
Far, Søn og Helligånd,
du som var, er og bliver én sand tre-enig Gud,
højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed.

Amen

Lad os på denne dag bede til, at vi aldrig igen skal opleve en besættelse i Danmark.
Gud, vi beder dig:

Led os på vej, så vi træffer de rigtige beslutninger; Så vi lever som du vil have os til. Lær os at række en hånd ud til dem, der har brug for vores hjælp. Lad os aldrig tage freden for givet, men huske, at den ikke er kommet af sig selv.

I dag mindes vi de soldater og modstandsfolk, der gav deres liv for at vi kunne leve i fred. Lad dem ikke være døde forgæves – lad os bevare freden og leve i kærlighed til dig og vores Næste.

Vær hos alle dem, der er betroet magt. Led dem af de rette stier; Betro dem dine talenter og lær dem at træffe de rigtige beslutninger.

Vi beder for de mennesker rundt om i verden, der lever i krig, frygt, terror og rædsel. Vær hos dem med dit nærvær og giv dem troen på, at lyset også vil skinne i deres mørke.
Amen.